“Hvis en fremmed på en rundrejse på Falster får i sinde at opkaste det spørgsmål: ”Hvem kan man nævne som den mest fremragende bonde her på øen i indeværende århundrede?”. Da kan man være temmelig sikker på, at størstedelen af de ældre i og udenfor bondestanden fra nordkysten af landet og til i det mindste noget syd for Nykøbing næsten enstemmig vil svare: ”Det var sognefoged Hans Rasmussen i Egense”.
Hans Rasmussen blev født i Egense by, Vålse sogn på Nordfalster d. 27. november 1779. Som 20-årig overtog han sin fædrene gård efter sin afdøde far, fæstegårdmand Rasmus Clausen. Da Hans var meget optaget af fæstebøndernes kår, var det første han foretog sig, at opfordre sine bysmænd til at slå sig sammen og købe deres gårde med konge- og kirketiende. Det lykkedes for ham i sidste øjeblik, at afslutte handelen på Gåbense færgebro, da ejeren af herregården ”Egense”, (nuværende Valnæs), C. Hincekeldey var på vej til København for at sælge godset. Således blev bønderne i Egense selvejere i 1799.
GPS: B 54,93 – L 11,7779
Hans Rasmussen modtog en ringe undervisning som barn. Han kunne læse lidt, men hverken skrive eller regne. Senere i livet lærte han sig selv at læse, ved at invitere posten på smørrebrød og snaps. Medens posten tog for sig af retterne, læste Hans Rasmussen aviserne.
Senere fik han nogle bysmænd til at slå sig sammen med ham om at holde avis. Han fik også tilladelse til fri afbenyttelse af bogsamlingen på Valnæsgård. Han lærte aldrig at skrive, det gjorde en nabokone for ham, når han skulle skrive indlæg og læserbreve til aviserne.
I 1820 udnævntes han til sognefoged og lægdsmand for Vålse sogn. I årene 1826-27 administrerede han 6-7 bøndergårde i Vålse for staten. Bønderne i Vålse opnåede selveje i 1816, men måtte i 1824 gå tilbage til at være fæstebønder.
Han vedblev med at være sognefoged til sin død, og var lægdsmand næsten lige så længe. I 1837 modtog han for med dygtighed og samvittighedsfuldhed at have varetaget sine hverv,”Dannebrogsmændenes hæderstegn”.
I 1841 blev han valgt som medlem af Vålse sogneforstanderskab. Da han kæmpede for at vække interesse for kommunens anliggender hos sognets beboere, foreslog han og fik vedtaget at Vålse sogneforstanderskabs møder blev offentlige, så når forstanderskabet holdt møder i det nye ”Kommunalhus”, kunne sognets beboere overvære mødet, hvis de var anstændigt klædt og opførte sig i stilhed, og ikke blandede sig i forhandlingerne.
Han var i 1841 foregangsmand ved inddæmningen af Vålse Vig. Ca. 1800 tønder land blev indæmmet og fordelt mellem aktionærerne.
Den 13. juni 1844 blev en fæstehusmand under Valnæs gods pryglet af ejeren af godset, H. Hansen. Sagen vakte stor foragelse på Lolland–Falster, og fik Hans Rasmussen til sammen med sognefogeden fra Vester Kippinge, at henvende sig til godsejeren. De fik gennemført at husmanden og hans kone fik frit fæste resten af deres liv, fri for hoveriarbejde og en erstatning på 50 rigsdaler og betaling for udgifter til læge og medicin i forbindelse med voldsovergrebet.
I 1846 blev han distriktsformand i ”Bondevennernes Selskab”. I 1848 blev han valgt til den Grundlovgivende Rigsforsamling i Maribo Amts 6. kreds (Stubbekøbing), men stillede ikke op til senere valg på grund af sin alder. I sin tid i Rigsforsamlingen holdt han 3 taler: 1848 forespørgelse om regeringen agtede at inddrage bispeembederne til fordel for almue-skolevæsenet? Samme år mod stillingsvæsenet og 1849 til fordel for et Etkammer og for almindelig valgret. Han var medlem af Venstre, og stemte altid sammen med dem.
Hans Rasmussen døde i sit hjem i Egense den 10. februar 1858, 79 år gammel.
Mindestenen blev opstillet på pladsen foran “Kommunalen”, Vålse Vesterskovvej 2, Vålse 8. september 1929.