Hoby fundet

I februar 1920 var proprietær Rasmus Larsen i gang med kloakarbejde til sit nyopførte hus i Hoby. Det område Rasmus Larsen gravede i havde tidligere været grusgrav, og ca.1 meter var afgravet af den oprindelige overflade.

Yderligere ca. 1 meter nede stødte Rasmus Larsen og hans medhjælper på nogle metalgenstande. Det første de fandt var en metalbakke med to store sølvbægre.

Rasmus Larsen var klar over, at det var et udsædvanligt fund, og kontaktede redaktør C. C. Haugner i Nakskov, som lod meddelelsen gå videre til Nationalmuseet.  Skattedrømmen var alligevel for stor for Rasmus Larsen, og han fortsatte selv gravningen efter oldsager, og tømte det meste af graven for genstande, inden Nationalmuseet ankom næste morgen.

Der var kun svage spor tilbage af den kiste, hvori en midaldrende  mand var blevet begravet.

Det bemærkelsesværdige var det helt enestående komplette romerske drikkeservice, den døde havde fået med sig i graven. I øvrigt det eneste komplette drikkeservice man kender uden for den romerske verden. Helt unik er de to store sølvbægre, som er græsk inspireret romersk sølvsmedekunst fra årtierne omkring begyndelsen af vor tidsregning.

Høvdingen i Hoby kunne også glæde sig over smukke broncekar og en rigt dekoreret broncekande med kløverbladsmunding ud over adskellige andre guld, sølv og broncegenstande. Det store spørgsmål er, hvordan dette rige udstyr endte i Hoby. Er det en gave fra den romerske hærfører Silius, der i årene 14 til 21 efter Kristi fødsel var den øverste militære myndighed i Øvre Germanien med hovedsæde i Mainz? Hans navn står i bunden på begge sølvbægre.

Har Silius givet høvdingen i Hoby det fornemme drikkeservice som en gave, for at befæstige en alliance, eller er det modtaget som betaling for andre ydelser?
Svaret får vi aldrig, men det giver frit spillerum for fantasien.

I 1939 rejste Lolland Falsters Historiske Samfund en mindesten ved Hobyvej i Dannemare.

Stenen blev i 2012 rykket lidt frem og hele området fik samtidig en tiltrængt renovering.
I dag fremtræder såvel omgivelser som sten meget indbydende i dag som det fremgår af  billedet ovenfor.